Alt

🐾 TEAM QUARK – DM 2026 SENIOR 🐾

Quark var kvalificeret til DM for tredje gang – i 2023 i øvet, hvor han fik en 6 plads, 2024 i ekspert, hvor han fik en 12 plads og nu i 2026, denne gang i Senior-klassen.

Alene den bedrift er virkelig flot, og vi er så stolte af ham. ❤️

Men optakten til årets DM havde bestemt ikke været den bedste.

I sommerferien fik Quark et hornhindesår på sit venstre øje, som simpelthen ikke ville hele. Derfor blev han opereret og gik i 12 dage med blinkhinden syet op. Efter de 12 dage fjernede vores fantastiske dyrlæge stingene, og Quarks øje så heldigvis rigtig fint ud indenunder.

Lykken er at putte ved mor.
Samme dag som øjet var blevet åbnet, det er virkelig et flot stykke arbejde.

Det har været svært at få trænet ordentligt op til DM. Især send til kegle og sideskift omkring kegle har været udfordrende, fordi hans syn naturligvis ikke har været helt med ham.

Men humøret fejlede absolut ingenting! 😍

Selv det at skulle gå med skærm på i to uger tog hverken glæden eller lysten til træning fra ham. Vi lod ham gå med skærme et par dage efter han havde fået taget sting ud.

For en ekstra sikkerheds skyld kørte jeg med Quark til dyrlægen torsdag inden DM, så jeg kunne få bekræftet, at han var helt klar til at konkurrere.

Dyrlægen var yderst tilfreds med både øjnene og resten af Quark.

YES! 🙌

Begge drenge kom i bad, så de var fine og rene til turen.

Vi havde lejet et sommerhus fra fredag til søndag. Fredag, da Carsten kom fra arbejde, pakkede vi det sidste og satte kursen mod Borup, hvor Oasen ligger.

Og det var sandelig en oase! ❤️

Ro, hygge og ikke mindst en stor have, hvor drengene kunne slappe af og hygge sig.

Vi skulle op og handle, og der var kulturaften i Borup, så vi gik en tur med drengene. Det var super hyggeligt, og aftensmaden blev butter chicken, som vi tog med hjem.

Mums! 😋

Lørdag blev brugt på ren hygge. Vejret bød på lidt af hvert, så vi kørte en tur rundt i området, og ved 17-tiden kørte vi ud til pladsen, hvor DM skulle afholdes om søndagen.

Telt og camp blev sat op.

Vi nåede næsten at blive færdige, inden himlen igen åbnede for sluserne. 😂☔

Men det var godt givet ud, for søndag morgen kunne vi stå tidligt op, spise morgenmad, pakke vores ting sammen fra Oasen og køre ud til DM-pladsen.

DM var i år flyttet til Raunsborghallen i Køge, hvor alle ringene var samlet, men med god afstand mellem dem. Det gav nogle rigtig gode rammer. Tak til jer der står bag årets DM. Det var virkelig en skøn dag.

Min søster Anja kom og hyggede med os hele dagen. ❤️

Min skønne søster og jeg.
Team Quark melder klar!

Jeg havde fået lavet trøjer med Team Quark på, så selvfølgelig skulle de i brug. Og de var dejligt varme, hvilket bestemt ikke gjorde noget på en kølig DM-dag. 😄

Nu var det nu!

Velkomst – og snart var vi klar til den indledende runde på DM.

Vi havde Conni Hansen som dommer, og hun havde tegnet en rigtig fed bane med masser af teknik og flow.

Vi havde en rigtig god tur rundt.

Quark syntes lige, han ville snuse lidt, hvilket han ellers aldrig gør. Jeg tror, det hænger sammen med, at jeg kom til at ramme mig selv, da vi lavede et skift i position, så min sko lavede en lille pibende lyd.

Jeg er ret sikker på, at Quark tænkte: “Der er en mus!” 🐭😂

Heldigvis bevarede jeg roen, og vi fortsatte. Lidt længere fremme blev jeg så angrebet af en hveps. 🐝

Ren refleks – jeg slog med hånden og ramte min cap.

Den blev heldigvis siddende, men nu i en lidt mere hiphop-agtig stil. 😂

Pyt med det!

Quark var bare så fed at gå med.

Jeg gik ud af banen med den fedeste følelse af, at nu havde vi gjort ALT, hvad vi kunne.

Så måtte vi se, hvad det rakte til, så kom ventetiden.

Den blev brugt på at spise lække salat og på at heppe på de andre DM-deltagere.

Og hold nu op, hvor var der meget smukt rally at se på. ❤️

Så skulle spændingen endelig udløses.

Var vi videre til finalen?

Anja og Carsten mente begge, at det var vi helt bestemt.

Og ganske rigtigt…

YES!

Berit Lyng & Quark!!! 🎉❤️

Carsten var nede og lufte drengene, så jeg måtte selvfølgelig lige ringe og fortælle ham den gode nyhed.

Finalen!

Her havde vi Winnie Bøge som dommer, og Winnie havde tegnet en teknisk svær bane – men med et virkelig lækkert flow.

Jeg skulle gå som den første i finalen, hvilket jeg først fandt ud af ved line-up.

Jeg sendte Carsten over efter Quark. Efter banegennemgangen havde jeg fem minutter til at varme op og forberede Quark.

Opvarmning i regnvejret!

Da de fem minutter var gået, gik Quark og jeg hen til start skiltet.

Han kiggede lidt.

Jeg ventede et par sekunder.

Sit!

Armen op.

Fremad!

Og fremad – det var præcis det, vi kom. Sikkert, skilt for skilt, arbejdede vi os frem på banen.

Selv send til kegle, hvor der stod små kegler og skilte som forstyrrelser bagved. Den sad lige i skabet. Jeg gav Quark vores signal – “Rulle…” Og han gjorde præcis det, vi har trænet.

Han løb ud og stillede sig ved keglen. Han var ikke ét sekund i tvivl om sin opgave.

Da vi havde lavet den sidste øvelse og gik forbi målskiltet, blev jeg en lille smule rørt.

På vej ud af banen sagde jeg til Quark: “Tusind, tusind tak for den fede finalebane. Du er bare så sej!” ❤️

Så havde vi gjort vores!

Og så var der selvfølgelig også Glow ❤️🐾

Han var simpelthen helt fantastisk dagen igennem.

Mens regnen væltede ned udenfor, fandt han fuldstændig ro i sin lille hule inde i teltet. Han lå bare der og hvilede, mens verden omkring ham buldrede løs. ⛈️❤️ Senere kom han i bilen, mens vi var til præmieoverrækkelse, og også dér viste han bare, hvor dejlig en lille han er.

Så rolig. Så tryg. Så nem at have med. Vi er simpelthen så stolt af begge vores drenge. ❤️

De er så forskellige, men hver især giver de os noget helt særligt.

I ventetiden fik Anja og Carsten pakket vores drivvåde telt ned. 😂☔

Vi fik pakket bilen med hele campen, luftede drengene og fik dem sat godt til rette i bilen.

Og så ventede vi…

Og ventede…

Og ventede…

På det, der på det tidspunkt føltes som en evighed, nemlig præmieoverrækkelsen. Der skulle beregnes på 142 teams der havde gået på dagen, hvoraf de 50 teams havde været på banen to gange, så ud over at de to baners point skulle lægges sammen, skulle der også tages hensyn til point lighed og her skulle tiderne i spil.

Vejret forsøgte godt nok at stjæle showet med skiftevis orkan, regnvejr, syndflod og alt muligt andet. 😂🌧️💨Solen viste sig vist i cirka få nanosekunder i løbet af dagen, så det var langt mere paraply end solhat. ☔😂

Endelig var præmie overrækkelsen klar, stort tillykke til alle vores venner, der var kvalificeret og havde deltaget til årets DM.

Vi er stolte af hver og én af jer! ❤️ Dog bliver vi nød til at fremhæve Glows opdrætter og Glows bror Game der kom på en flot 5 plads i begynder. Så sejt! Tilykke Annette og Game.

Så blev det endelig Senior-klassens tur.

Jeg stod og lyttede spændt, mens placeringerne blev råbt op. Da 5. pladsen blev råbt op, var jeg efterhånden selv ret sikker på, at de simpelthen havde glemt Quark og mig. 😂

Men sørme om ikke…

Vi var tre teams, der havde fået de samme flotte 197 point!

Og da placeringen skulle afgøres på den tid, vi havde brugt på at gå de to baner, kunne Quark ikke være med, han er den med de absolutte korteste ben af de tre hunde.

Berit Lyng & Quark – 3. PLADSEN VED DM 2026 I SENIOR! 🥉🎉❤️

Jeg var ved at revne af stolthed, da Quark og jeg gik op og fik vores diplom og kunne stille os på skamlen på 3. pladsen.

Efter den optakt, vi havde haft…

Efter hans øjenoperation…

Efter uger, hvor træningen havde været udfordret…

Efter bekymringen om, hvorvidt han overhovedet ville være klar…

Så stod vi der.

På podiet ved DM!

Min fantastiske Quark og jeg. ❤️

Det er svært at beskrive, hvor stort det føltes.

Jeg er så ubeskriveligt stolt af ham. Ikke kun over de 197 point eller 3. pladsen, men over den måde han bare har været Quark på hele vejen igennem.

Glad. Arbejdsvillig. Sej. Og klar til at give den gas sammen med mig. ❤️

Et øjeblik, jeg kommer til at gemme meget længe.

For tredje gang har vi kvalificeret os til DM.

Og denne gang sluttede eventyret med en plads på podiet.

Team Quark – altid os to. ❤️🐾

Og bag sådan en dag står der selvfølgelig en masse mennesker, som fortjener en kæmpe tak. ❤️

Carsten – vores evige støtte og klippe. ❤️
Uden dig var det ikke muligt. Tak fordi du altid står bag os, tror på os og er der.

Anja – min søster, som kom og heppede på os hele dagen. ❤️
Det betyder så meget at have dig med.

Og Winnie ❤️
Tak for dit fantastiske samarbejde gennem de sidste år. Tak for din evige tro på os, for din faglighed og for aldrig at stoppe udviklingen.

Du har været en kæmpe del af den rejse, Quark og jeg har været på, og det samarbejde, vi har, er helt særligt. Jeg er så taknemmelig for alt det, du har hjulpet os med at bygge op.

Et billede siger mere end 1000 ord!

Og en kæmpe tak til alle jer, der hepper på os, følger med, sender beskeder og glæder jer sammen med os. ❤️

Det betyder mere, end I aner.

I går var en dag, hvor vi bare stod tilbage med en kæmpe følelse af taknemmelighed.

Taknemmelig for Quark.
Taknemmelig for Glow.
Taknemmelig for vores rejse.
Taknemmelig for alle dem, der står omkring os.
Og taknemmelig for at være en del af et fællesskab, hvor vi kan glæde os med hinanden. ❤️

Vi ses derude!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *