Nytårstalen 2024!

Endnu et år er gået!

Om lidt kan vi se tilbage på 2024, et år som har budt på mange forandringer i vores liv.

Carsten arbejder stadig på rådhuset i Grindsted. Han er blevet mere fortrolig med opgaverne og 2024 bød bla. På Valg den 9 juni, hvor Carsten spillede en stor rolle med at få stemmesedlerne frem til de rigtige steder og retur til fintælling.
Han ser frem til flere år på rådhuset.

Året bød også på afklaring for mig rent jobmæssigt, jeg har en super sej læge der bad mig overveje om jeg ville dø af min sygdom, eller om jeg ville dø med min sygdom. Det satte mange tanker i gang. Så efter mange overvejelser og samtaler med både arbejdsmarkedets psykolog, fysioterapeut, kiropraktor, jobkonsulent og min sagsbehandler, samt div læger.
Blev det i fællesskab besluttet at jeg var klar til at søge førtidspension. Det har været en super svær erkendelse at komme dertil.
Den 14 Maj var jeg for rehabteamet og jeg blev her indstillet til førtidspension, noget der blev endelig godkendt den 30 maj efter at have været gennem flere instanser.
Det her været en utrolig hård proces og jeg har måtte se realiteterne i øjnene. Alle jeg har været i kontakt med og har haft samtaler med har været utrolig søde og forstående. Så kæmpe ros herfra.
Nu hvor jeg er kommet på den anden side, kan jeg slet ikke forstå hvordan jeg har kunnet arbejde.

Tak til alle jer der har støttet mig i denne svære proces, særlig tak til dig Moster Lis.

Vi har været afsted i vores dejlig campingvogn på sommerferie og weekendture, vi håber at 25 byder på lidt flere ture i den.

Vi har været ude mange aftner og kigge efter nordlys, komet og stjerneskud. Vores natur kan noget ganske særligt.

Vi er stadig kæmpe fan af at træne Rally og alle former for samarbejde med drengene.

2024 startede ud med en rolig januar måned, som dog var fyldt med fed træning.  Ernie startede ud i champion klassen, hvor han bare gik nogle fede baner, Quark og jeg var ved at finde melodien på den gode måde.

Af resultater skal fremhæves:

Quark blev DANSK RALLY CHAMPION, den 27 april da han gik en fed bane i Birkende.
Quark gik flere baner til de magiske 100 point!
Quark er blevet rally bronze mester i ekspertklassen og har en pind mod sølvtitlen.
Quark blev nr. 12 til DM i ekspertklassen.
Quark har deltaget i Sirius Rally Blå Challange og bestået med Guld titlen.

Ernie rykkede i Senior klassen og efter blot 5 prøver kunne han også smykke sig med titlen
RALLY SENIOR CHAMPION.

Begge drenge har deltaget og bestået Sirius Show begynder stjerne.

Både Quark og Ernie kvalificerede sig endnu engang til DM med svimlende 200 point for Quark i ekspert og 195 point for Ernie i senior.

Både Ernie og Quark har deltaget i Rally Bane stjerne gennem 2024, de har begge gået nogle fede baner. Ernie kom ikke til at kunne deltage i Q4, men Quark gik også en rigtig flot Q4 bane som vi stadig venter en tilbagemelding på.

Tak til alle der altid hepper på os, følger med og giver mig et kærligt los bagi når det er tiltrængt.

2024 bød også på den største sorg, vi måtte sige på gensyn til vores allesammens elskede Ernie.
Hans lille krop kunne ikke mere.
Blot 4 dage efter han havde endeligt kvalificeret sig til DM i hans elskede Rally for 2 år i træk.  

Tak for dig Ernie, tak for alle møsserne, tak for alt du har givet os og lært os. Du er savnet!

Tak for vores Erniemand Birgitte og Peter, tak for jeres venskab og for altid at støtte op om os.

Quark har skulle finde sig selv uden sin læremester, største støtte, bedste ven og vogter.

2024 har også budt på den største glæde. 20 oktober, kørte vi turen hjem med Glow, som nu er en del af vores familie, i skrivende stund ligger både Quark og Glow ved mig, på hver deres side af kontorstolen.
Valget faldt endelig på en MAS, som Glow er, efter mange overvejelser om hvad der ville passe ind i vores familie og han er bare det perfekte valg. Tak til Anette og Thomas for vores lille røde ræv.

Tak til alle jer der har lagt øre til og vendt valg af race med mig.

Jeg har desværre været ramt af sygdom, ja ja det er jeg jo altid, men i november begyndte jeg at have problemer med synet på højre øje, det blev værre og værre og jeg så sorte pletter og flimmer.
Det viser sig at jeg har en parasit, der giver betændelse i mit øje, jeg er i behandling og synet kommer langsomt tilbage, det var helt nede på 10% en overgang.

Det har desværre betydet at min træning med både Quark og Glow har stået lidt på standby. Jeg har måtte melde fra til en del prøver, træning og sammenkomster på baggrund af dette.
 Til jer der er kommet med stikpiller om at det er dårlig stil at melde til noget for så at blive væk og optage en plads, kan jeg kun sige. Jeg håber aldrig at DU bliver ramt af sådanne noget som det her!

I slut november dumpede en flyer i vores postkasse, vi søger ejendomme som netop din i Billund.
Vi snakkede om det og en dag på vej hjem fra arbejde svingede Carsten ind forbi ejendomsmægleren og det er endt ud i af vi nu har vores hus til salg.
Vi har pt haft 7 fremvisninger og der er booket flere allerede.
Så 2025 starter i flyvende fart. Med at vi forhåbentlig for solgt vores skønne hjem her i Billund.

Tak til alle jer der følger os på vores side Lyngs-Poter.dk

Vi ønsker jer et rigtig godt nytår med meget lykke og glæde.

Carsten, Berit, Quark og Glow.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *