Endnu et år er gået – og hvilket et

Om lidt tager vi hul på et nyt år og ser tilbage på 2025.
Et år med store beslutninger, mange projekter, grin, frustrationer, stolthed – og også sorg.
Kort sagt: et år, der virkelig har sat sine spor i vores liv.

Et nyt hjem – og en stor beslutning

Det absolut største, der er sket for vores lille familie i 2025, er, at vi er flyttet.
Ikke langt – men langt nok: 12 km fra Billund til Grindsted.

Da året begyndte, havde vi vores dejlige hus i Billund til salg. Der var booket fremvisninger, spænding i maven – og den 3. april blev huset solgt med overtagelse 1. juni 2025. Alt sammen uden, at vi endnu havde fundet vores næste hjem. Vi var ude og se mange huse og var helt enige om én ting:

👉 Vi ville ikke renovere.

Alligevel blev jeg ved med at vende tilbage til ét bestemt hus. Igen og igen. Og det blev dét.

At sælge og købe hus er ikke for sarte sjæle – og det var heller ikke en nem proces for os. Midt i det hele skiftede vores bankrådgiver gennem mange år job og kunne ikke tage kunder med sig. Vi valgte at flytte bank, men fik en ny rådgiver, som viste sig at være en kæmpe støtte gennem hele forløbet. Det gjorde en verden til forskel.

Flytningen – kasser, kaos og kæmpe hjælp

Selve flytningen… ja, den var noget for sig.

Jeg pakkede.
Og pakkede.
Og pakkede lidt mere.

Kasser, sortering, oprydning og en hel del “hvorfor har vi egentlig gemt det her?”.
Vi overtog vores nye hjem på Daltoften den 16. maj og havde to uger, før huset i Billund skulle være helt tømt. Flere gange virkede opgaven uoverskuelig.

Heldigvis trådte Carstens bror Henrik og svigerinde Lene til og hjalp os fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag.
Vi er dybt taknemmelige – tusind tak for jer ❤️

At aflevere nøglerne til de nye ejere på Egevænget var vemodigt. Det havde været vores hjem i 14 år. Vores base. Vores faste holdepunkt. Og vi havde et fantastisk naboskab. Det var svært at sige farvel.

Daltoften – et nyt kapitel

Heldigvis gik der ikke længe, før vi følte os hjemme igen.

Allerede den første dag kom naboerne forbi for at sige hej. Det er et ægte sølvbryllupskvarter, og uden at fornærme nogen kan vi roligt sige, at vi bor dør om dør med modne par – ligesom os selv.

Inden vi købte huset, brugte vi meget tid på at gå ture i området med hundene. Det viste sig at være et fuldtræf. Vi har præcis det, vi drømte om:

🐾 Fantastiske gåture lige uden for hoveddøren

Projekter, projekter… og lidt flere projekter

Siden indflytningen har vi haft gang i mange – og meget forskellige – projekter:

• Alle indvendige dørhåndtag er skiftet
• Nye låse og nyt greb med lås i havedøren
• Ny vandhane i bryggerset
• Nyt fjernvarmeanlæg
• Fund af vandlåsen under fliserne i indkørslen (og en meget flot blå lem sat ned af Carsten)
• Rens og imprægnering af alle fliser rundt om huset
• Nye spots, stikkontakter og ny eltavle
• Fokus på el-installationerne
• Fjernelse af loftsbrædder i carporten
• Skab flyttet fra bryggerset til badeværelset og nyt skab op i bryggerset
• Haven er et stort projekt i sig selv og græsplænen har fået meget kærlighed.

Og så er der Quark…
Han er blevet vaskeansvarlig, nu hvor maskinerne står i gulvhøjde. Han følger nøje med i alle programmer.

Vores gode venner Tina og Rigo kom på besøg og gav os en tagrens i indflytningsgave – det var simpelthen så generøst. Tusind tak ❤️

Haven har også fået opmærksomhed. Robotplæneklipperen Marolle er flyttet ind – og hun gør det virkelig godt.
Hus og have bærer præg af, at der ikke har været brugt mange kræfter på vedligehold i nogle år, men stille og roligt kommer der styr på det hele.
Og nu – her op til jul – var der pyntet både ude og inde. Her er hyggeligt. Rigtigt hyggeligt.

Helbred, pauser og tålmodighed

2025 bød også på bump på vejen.

Carsten fik en skadet menisk – ikke det mest optimale, når man lige er flyttet og har tusind projekter i hovedet. Heldigvis skete det efter flytningen. Han er i bedring, men en meniskskade tager tid.

Mit øje, som jeg startede året med kraftigt nedsat syn på grund af en parasit, har igen drillet sidst på året. Endnu en omgang prednisolon – og endnu et måneansigt. Min sygdom lever sit eget liv, det er ikke altid min hjerne helt forstå hvor syg min krop er. Men flytningen har givet ro, og det betyder mere, end man lige skulle tro.

Hundeliv, rally og nye veje

2025 blev vores mindst aktive rally-år, siden vi startede i 2021.
Både på grund af mit helbred og fordi Quark har været skadet og skulle holdes i ro. Træningen har været sat på pause i perioder – og det har været okay. Vi kan ikke alt på én gang.

Når vi har været af sted, har Quark leveret nogle virkelig fine baner og givet den dér helt rigtige følelse, når vi stod ved startskiltet og meldte klar til dommeren.

Glow havde sin debut på hjemmebane – og vi er enormt stolte af, at han blev rally begynder-mester. Han er dygtig, men prøverne kan være svære, så vi har valgt at sætte hans prøvedeltagelse på pause for at opbygge styrke, overskud og de rigtige følelser sammen.

Vi har også valgt at flytte Quark til seniorklassen for at passe på ham. Det er ikke en nem klasse, men jeg glæder mig virkelig til den rejse med ham.

For at give drengene noget nyt og sjovt har vi introduceret nose work:

• Søg efter en duft (lavendel)
• Fokus, næsearbejde og samarbejde
• Ingen konkurrence – kun glæde

Både Quark og Glow er super dygtige – og de arbejder vidt forskelligt. Det passer perfekt til deres personligheder, og vi glæder os til mange hyggelige stunder med det.

Glow startede året som en stor hvalp og er vokset til og blevet en smuk unghund, ham og Quark hygger sig utrolig meget sammen.

Camping, der måtte vente

Der blev ikke til én eneste campingtur i 2025. Campingvognen blev dog flittigt brugt til flytning af campingudstyr…
Mon ikke 2026 bliver lidt mere gavmild på den front.

Et år med stor sorg

2025 bød også på en stor sorg.

Hvert år på Carstens fødselsdag har Trine og Claus været på besøg – uanset om vi var hjemme eller på camping. Trine og jeg var meget tætte. Vi skrev og talte sammen næsten hver dag om alt mellem himmel og jord.

Jeg glædede mig til endnu en fødselsdag sammen – denne gang i vores nye hjem.
Sådan skulle det ikke være.

Vi mistede vores allesammens Trine den 14. juli – på Carstens fødselsdag.
Tak for den tid, vi nåede at have sammen.
Du vil altid have en plads i vores hjerter ❤️

Familie, jul og taknemmelighed

Vi har haft Carstens mor på besøg flere gange her på Daltoften. Det er altid hyggeligt, og vi kan med stolthed sige, at vi har verdens bedste mor og svigermor. Vi hygger os med spil og små projekter – blandt andet en smuk løsning til mine Georg Jensen-juleuroer og samling af vores nye vetrineskab.

Hen over året har vi deltaget i fotokonkurence og i december måned vandt vi en 3 plads med dette foto.

Julen blev holdt hjemme. Min søster kom med sine to drenge, da hendes mand arbejdede juleaften. Det blev nogle dejlige dage med grin, liv og varme – og vi håber, at drengene har fået minder, de kan tage med sig videre.

Alt klappede.
Der var gang i den.
Men kun på den gode måde.

Tak for 2025.
Vi tager erfaringerne, minderne og håbet med os ind i 2026.

Rigtig godt nytår!