0-1 År

24 juli 2014 oprandt den store dag og med let frygt for om vi nu også var helt klar, kørte vi mod Splidholm. Hvordan ville det hele gå?

Købskontrakt blev gennemgået og underskrevet. Vi fik udleveret en KÆMPE hvalpepakke, med både kød, vitaminer, olie, en masse legetøj. Ernies stamtavle og selvfølgelig Ernie.

På gensyn lille Ernie. Birgitte som er Ernies opdrætter.
Velkommen i vores lille familie.

Ernie sad på gulvet i bilen ved Berits fødder, de første 5 min tyggede han på et stykke tørret kylling, så snusede han lidt rundt og faldt i søvn og sov resten af vejen hjem. Allerede der blev vi beriget med den dejlige duft af Ernies udstødning. Planer er til for at blive lavet om. Vi havde forberedt flere steder hvor vi kunne holde ind og tage en pause, men da Ernie tog det hele i stiv pote og sov kørte vi turen i et stræk.

Hjemme i Billund gik vi direkte i haven så han havde mulighed for at komme af med det han skulle af med. Carsten og Ernie hyggede og kiggede på den store farlige have. Ernie søgte selv rundt og med sin nye far som udgangspunkt kom han længere og længere væk. Men dejligt at kunne komme tilbage og få tryghed og ros.

Lige ankommet til hans nye hjem.

Da vi allerede nu godt vidste at Ernie skulle være udstillings hund, startede træningen med at lære at tisse og prutte på kommando.

Ernie var en kvik lille fyr og fangede hurtigt at tiiiiiissssseeeeeee betød: jeg tisser også bliver de helt fjollet og giver mig en godbid.

Netop da Ernie skulle være udstillings hund var tilvænning til bur en stor del af opdragelsen, vi havde valgt at han skulle sove i bur, ved siden af sengen. Så et bur der var en rottweiler værdig var indkøbt og stillet op, med kurv, legetøj og vand.

Lille Ernie var lidt ked af det den første nat og Carsten var nede og ligge på gulvet ved ham. Dog var Ernie stadig i buret, de næste par dage gik med at komme ind i en rytme, med at spise, sove og komme i haven og tisse og lave.

Alt gik rigtig godt, dog var vi meget på, da vi ikke havde fjernet noget fra vores hjem, alt var som det plejede. Men sådanne en lille Ernie skulle have mulighed for at opleve det hele og finde ud af hvad han må og ikke må.

På 3 dagen startede vi alene hjemme træningen op. Da vi har alarm i huset, blev det besluttet at Ernie skal være i bryggerset når vi ikke er der. Både for at alarmen ikke skulle stilles om og fordi der er ro og ingen vinduer han skal forholde sig til når han er alene. Vi havde hygget op med et bur, der står åben, vand og legesager. Hver gang vi forlader Ernie tænder vi radioen, så er der lidt larm og det giver ro.

Lige så stille med 5 min af gangen gik vi ud og ventede. Det tog han nu helt roligt. Vi sørgede for at det var på et tidspunkt hvor han plejede at sove. Langsomt øgede vi tiden vi var væk fra ham. Det gik over alt forventning, men vi fik godt nok nogle spørgsmål fra vores naboer, der syntes det var lidt mærkeligt at vi gik ud af bagdøren, låste og listede ind af fordøren, vi er så heldige at vores hus kan lukkes af så der er ro i den ende af huset hvor Ernie var alene. Vi lagde træningen ind så den passede med vores normale arbejdstid og derved også den tid hvor Ernie skulle være alene hjemme i fremtiden.

At køre i bil var også en tilvænning, Vi startede med Ernie sad på gulvet ved Berits fødder. Det var han ret tryg ved, så flyttede vi ham om i buret, med Berit på bagsædet. Det var ikke lige et hit i starten og vi har også kørt rundt om Billund til han faldt helt til ro, når han så var helt rolig holdt vi ind et sted og han kom ud og snusede lidt rundt. Samt fik tisset osv. Så startede vi igen med han syntes det var øv at sidde i buret i bilen. Vi kørte til han var helt rolig inden vi satte kursen hjem over. Vi fik i den periode besøgt mange rastepladser omkring Billund. Da Ernie var rolig ved dette flyttede Berit om på forsædet. Det var hurtigt lært at mor altså sidder lidt langt væk. Lige så stille tilvænnet vi også alene i bilen. På samme måde som vi vænnet Ernie til at være alen hjemme. Det var vigtigt for os at Ernie blev rigtig tryg ved bilen da vi kører mange lange ture.

På en rasteplads lige uden for Billund er dette. Det havde vi aldrig fundet hvis vi ikke var ude og lave køre i bil træning med Ernie.

Den første tid gik også med at lære hvor meget Ernie spiser, drikker, tisser og prutter. Samt sover, leger og putter.

Ernie er fra opdrætter fodret med barf, dvs. vi havde fået en hel del kød,  vitaminer og olie med. Samt tørkost om morgenen og frokost, vi forsatte med at fodre med dette og det første møde med kallun affødte da også en opringning til opdrætter for lige at sikre os at det ikke var dårligt.

Ernie er alene hund og han holder nogen gange faste om morgenen eller til frokost, vi tillader os den luksus at blande lidt forskelligt vådfoder i hans tørkost. Ved ca. 2 års alderen er vi gået over til et måltid om dagen, det gives mellem 17-19.

Ernies mad består nu af kød, grøntsager, tørkost, samt olie. Se indlægget om foder.

Ernie spiser næsten alle grøntsager, men er specielt glad for frugt og bær. Hindbær og kallun det er ynglings måltidet. Hindbær kan han selv plukke og spise direkte fra busken.

Negleklip er noget mange har problemer med, derfor startede vi op allerede et par uger efter vi fik Ernie hjem. Men på trods af de bedste intentioner fik vi klippet for langt ned, så det blødte. Dette skete desværre et par gange. Derfor var Ernie nu rigtig bange for at få klippet negle. Hvilket man jo godt kan forstå. Når neglene skulle klippes var det et overgreb på stakkels Ernie. Derfor udtænkte Berit en plan, det skulle være løgn. Langsomt startede træning op, med en god neglefil og masser af godbidder.

Ernie ligger på ryggen oppe ved Berit, et strøg med neglefilen og en godbid. Langsomt, blev det til at neglene kunne files. Første sejer.

Så gik vi videre med en elektrisk neglefil til mennesker, file meget lidt og godbidder.

Efter meget træning ordnes Ernies negle i dag med en elektrisk neglefil til hunde. Han ligger stille og hygger sig. Det der var blevet til en kamp, er i dag en hyggestund. Det beviser at ordsproget. Man kan hvad man vil er helt korrekt.  

Lige så stille startede vi ringtræningen op. Men meget svært at styre sådanne en lille energibombe specielt på bordet. For første gang skulle Berit træne andet en heste, tideliger hunde var ikke udstillet og denne form for træning er ganske anderledes end lydigheds træningen, på trods af at det lapper ind over hinanden.

Fra første ringtræning.

Da de 5 ugers sommerferie var brugt, kunne vi starte på arbejde med en tryg lille hvalp, der kun første dag havde tisset på gulvet da Berit kom hjem til ham. Det er både første og eneste gang der har ligget noget når han har været alene hjemme.

Ernie er altid en glæde at åbne døren ind til, fra starten har vi gjort meget ud af ikke at over pylre at vi kom hjem, Ernie bliver glad og kommer med en bamse når han hilser.

Noget vi har lært ham, da han som lille hvalp gerne ville have noget i munden når han hilser, heller en bamse end vores hænder, de små tænder er skarpe så enhver dræber haj ville være misundelig.

Det hænger stadig ved når der kommer nogen så skal der en bamse med ud og hilse.

Ernie var vaccineret ved Birgitte inden vi hentet ham, men der skulle yderligere to besøg ved dyrlægen til før han var færdig vaccineret, dette tog han i stiv pote, han skulede godt nok lidt til den mand der stak ham både foran og bagi. Men det var hurtigt glemt igen.

Ernie fik rigtig meget ros for hans bygning, vejrtrækning og sind ved dyrlægen.

Nu da vaccinerne var på plads blev Ernie og Carsten meldt til hvalpetræning gennem DKK i den kreds vi bor i. Nu blev det alvor. Med to meget kompetente undervisere der let lod sig charme af Ernie. Gik det over alt forventning. Ernie kunne det meste, vi ventede dog lidt med sit og dæk træningen da Ernie skulle lære ståååå helt på rygraden inden.

Hvad forventede vi præcis at en Ernie hund kunne lære? Ernie er utrolig klog og kan lære næsten alt. At vælge hvalp efter Rulle var præcis den gave vi havde forventet. Dog er der altid fart over feltet. Han er med i alt.

Træning hver onsdag aften, Ernie og Carsten var super gode sammen og det var ene fornøjelse at sidde på sidelinjen og se dem arbejde. Det kan kun anbefales at gå til hvalpe træning med sin hund, her var god sparring omkring den omvæltning der er at være blevet hundeejer. Vi kunne endnu engang konstaterer at vores samarbejde omkring Ernie var det helt rigtige.

Det blev til både hvalpemotivation og hvalpeforsætter, hvor drengene bestod med fine resultater.

Ernie har i hele sit liv tisset inde 5 gange og det er bestemt fordi vi ikke har været hurtige nok til at komme ud med ham. Ernie bliver i dag meget forarget hvis andre hunde letter ben inde eller tisser. Når vi fx er på udstilling. Det er lige før vi kan se at han peger og sladre om de hunde der gør det.

Udstillinger er blevet en helt livsstil for os. Her møder vi vores ”hunde venner” deltager med Ernie og følger de andre med deres super dejlige hunde.

Hvor svært kan det være? Man stille op, går en omgang, stille på bord og går lidt for dommeren.

Det viser sig at det er meget svære end først antaget. Ernie har en energi ud over alle grænser, ingen frygt i livet og han vil bare frem. Hvordan tæmmer man en helium ballon?

Youtube er blevet flittigt brugt til at se videoer af dygtige handlere, men hvordan får man sin hund til at danse med en. Bare stå perfekt og kigge op på en?

Hvornår står hunden korrekt? Det at kunne se hvornår ens hund er på plads og herefter kunne rose den for det. Det var første udfordring.

Det som bare ser så nemt ud når en dygtig handler er i kontakt med sin hund. Ja det er så ikke helt så nemt som det ser ud.

I september 2014 var Ernie tilmeldt sin første tur i ringen, skue i Billund.

En Ernie hund der bare holdt en fest. Han er ikke bange for noget og det er en god ting når man skal på udstilling, her er meget larm, mange andre hunde, nervøse mennesker.

Dommeren på denne første tur i ringen var bare super sød og rolig. Vi fik en god første tur i ringen. Siden har vi været i ringen mange gange og hver tur i ringen lære os noget nyt, mere at træne på til næste gang.

Første tur i ringen.

Vi har båd og sejlere ud hele dage af gangen og derfor har det været vigtigt for os at Ernie skulle kunne svømme og ikke bare måske. Det er vigtigt at han ikke går i panik når han er i vandet, derfor blev Ernie meldt til svømning. Vi har både læst og hørt at mange franske bulldogs ikke kan svømme. Det er der bare ingen der har fortalt Ernie.

Lidt utryg ved både vandet og omgivelserne de første par gange men med Ernies store mod, fik han udforsket vand og det her svømning.

Vi har siden skiftet svømmehal og Ernie svømmer med jævne mellemrum, det er en god motionsform og han hygger sig rigtig meget i vandet. Der er en indre labradorer gemt i ham. Godt regntøj er opfundet, da han plasker og hygger sig.

Ernie er med til næsten alt i vores liv, det betyder at han er trænet til at være med alle steder. Han elsker at snakke med alle mennesker der gerne vil hilse på ham. Børn er han specielt glad for. Han dukker sit hoved og gør sig lille. Venter på at de små bliver trygge ved ham, for så at give dem en kæmpe møsser. Møsser er virkelig noget Ernie er god til. Den glæde han udviser når han møder nogen af sine fans den er smittende. Han kan spotte sine venner på stor afstand også på en stor udstilling mellem mange mennesker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.