Det føltes næsten helt særligt at pakke campingvognen igen.

Sidste år kom vi slet ikke afsted. Flytning fyldte det hele, og samtidig havde Glow det i perioder svært med verden uden for hjemmets trygge rammer. Så vi blev hjemme. Det var det rigtige dengang – men i år var vi klar igen.

Da Carsten fik nogle fridage efter påske, mærkede vi begge lysten til at komme afsted. Ikke på en travl plads med larm og aktiviteter – men et roligt sted, hvor vi kunne tage tingene i Glows tempo og give ham den bedst mulige start på campinglivet.

Et par uger før tog vi op og kiggede på Velling Koller. Og der vidste vi det med det samme. Roen, naturen og den smukke skov lige op til pladsen – det var lige præcis det, vi havde brug for.

Hjemme igen blev turen booket. Seks overnatninger fra den 3. til den 9. april. Og så begyndte den stille glæde at vokse.

Som altid, når en campingvogn har stået stille længe, var der lige lidt udfordringer. En vandhane, der ikke ville samarbejde. En mover, der nægtede at køre. Vi prøvede det hele – nyt batteri i fjernbetjeningen, opladning i flere døgn – men uden held.

En mover gør ellers livet så meget nemmere, når man skal have vognen på plads. Men vi besluttede at tage det, som det kom. Det vigtigste var egentlig bare, at vi kom afsted.

Vi gjorde vognen ren, pakkede tøj, mad og alle de små ting, man ikke kan undvære – og selvfølgelig alt til drengene.

Den 3. april, lidt over klokken 11, kørte vi hjemmefra. Vognen var hægtet på, lyset tjekket, og drengene luftet og klar. Der er noget helt særligt ved det øjeblik – hvor hverdagen bliver efterladt, og eventyret begynder, også selvom det bare er en times kørsel væk.

Turen til Velling Koller mindede os endnu en gang om, hvor smukt vores lille land er.

Da vi ankom, måtte vi klare os uden mover. Men det gik. Vognen blev bakket på plads med bilen, og pludselig stod vi der.

Endelig.

Midt i roen. Med naturen omkring os. Og med Glow, der skulle til at opleve campinglivet for allerførste gang.

Der blev tændt for gulvvarmen, og vognen blev langsomt gjort til vores lille hjem igen.

Som altid faldt vi helt naturligt ind i vores faste fordeling af opgaver. Carsten tog sig af det praktiske udenfor – vand på vognen, beholder under afløbet, hegnet gjort klar og grillen stillet frem. Imens sørgede jeg for det indvendige: fik tv’et sat til, antennen op, bordet på plads og alle de ting frem, som ellers er pakket væk under kørslen.

Det er egentlig en ret hyggelig proces. Kendt og tryg.

Efter omkring en time var vi på plads. Helt på plads.

Da hegnet var sat op, tog vi overtøjet på og gik en tur mod Velling Gavl. Et helt særligt udsigtspunkt, hvor landskabet åbner sig på den fineste måde. Vi stod der lidt og bare kiggede… ud over naturen – og helt over mod Himmelbjerget i det fjerne.

Det er sådan nogle øjeblikke, man gemmer.

Tilbage ved vognen kunne vi mærke, at drengene var trætte. Det havde været en stor dag. Glow fandt hurtigt ro tæt ved mig – helt ind til, hvor han føler sig allermest tryg. Det var så fint at se.

Aftensmaden blev gjort nem. Vi hentede pizza fra det lokale pizzeria og nød bare, at vi var afsted.

Aftenturen blev en stille gåtur rundt på pladsen. Vi tog os god tid, mærkede stemningen og nød de smukke omgivelser omkring hotellet og campingpladsen. Det hele føltes roligt og rigtigt.

Næste dag stod i hyggenens tegn.

Morgen tur ved pladsen.

Carsten fik kigget ned til batteriet og vi fik lagt en plan for at få moveren til at kører igen, vi ville starte med endnu et nyt batteri i fjernbetjeningen, der er en del sikringer i sådanne en campingvogn. Så dem tjekkede Carsten.

Vi blev ved vognen, tog det stille og roligt, og drengene nød virkelig den lille indhegning. Der blev leget, slappet af og bare… være.

Senere tændte vi op i grillen og lavede en god bøf. Sådan en helt enkel middag, der bare smager bedre, når man er ude.

Og det blev afløst af storm… og endnu mere storm.

Det er noget helt særligt at ligge i en campingvogn, når vinden rigtig tager fat. Vognen begyndte at vugge, næsten som et skib på bølger, der ikke helt vil makke ret. Man mærker naturens kræfter på en helt anden måde.

Vi var en tur ude for at se, hvordan det stod til på pladsen. Der var virkelig gang i den. Især ét stort grantræ fangede vores opmærksomhed – det svajede faretruende i vinden, og man kunne ikke lade være med lige at holde øje med det.

Carsten fik også øje på, at flere rækker tagplader på servicebygningen ikke lå helt fast. De stod og klaprede i vinden, og lyden blandede sig med stormens susen.

Vi har altid haft et princip: ingen telt og ingen markise i blæsevejr. Det er bare ikke risikoen værd. Vores naboer havde desværre ikke fået taget deres fortelt ned i tide, så vi endte med at gå over og hjælpe dem. Det er også det camping kan – man hjælper hinanden, når det gælder.

Ellers er der ikke så meget andet at gøre i sådan et vejr end at trække indenfor og hygge sig.

Carsten sørgede for, at vi var godt forberedt: vandtanken blev fyldt op, toilettet tømt, og køleskabet var godt fyldt. Aftensmaden blev en nem og varm one pot pasta – lige det, der passer til en blæsende aften.

Det er aldrig helt sjovt, når vejret viser tænder, mens man er afsted i vognen. Men hvis vi ser tilbage, tror jeg faktisk, at alle vores ture på en eller anden måde har budt på lidt vildt vejr. Sådan er det bare – og på en måde hører det også med.

Carsten var ude flere gange i løbet af aftenen for at spænde støttebenene efter, som blev løse i takt med, at vognen arbejdede i vinden. Det giver en vis ro at vide, at der er styr på tingene.

Og midt i det hele var det altså rart, at Velling Koller Camping har en rigtig fin servicebygning. Der var dejligt varmt, og det gjorde en verden til forskel. Ingen kolde bade og ingen ture ud på et iskoldt toiletbræt – bare små lune pauser fra stormen. Vi havde dejligt og lunt i vognen også.

Næste dag gik vi en tur i skoven, hvor stormens spor var tydelige. Store grene lå spredt, og træer var væltet. Det satte oplevelsen i perspektiv.

Resten af dagen var stille og hyggelig, og vi sluttede af med en aftentur i mørket. En helt særlig stemning, man kun finder på en campingplads.

Dagen efter tog vi en tur ind til Silkeborg. Vejret var igen skiftet – nu mildt og forårsagtigt. Begge drenge klarede det så flot blandt mennesker og hunde. Glow undrede sig lidt over, at folk pludselig kom op ad en trappe fra under jorden… og ja, det er jo egentlig også lidt mærkeligt 😊

Vi var en tur i indelukket og få årets første is. Mums og Glow bliver mere og mere modig.

Tilbage på pladsen satte vi os udenfor med kaffe og kage fra Lagkagehuset. Kagen skuffede desværre igen – men det gjorde ikke så meget.

For det vigtigste var, at vi var sammen.

Drengene nød virkelig dagene, og især Glow voksede med opgaven. Små skridt, små fremskridt – men for os var det stort.

Vi havde nogle helt igennem skønne dage på Velling Koller Camping.
Vi pakker sammen, alt har sit eget system, det gør det nemt og hurtigt.

Og én ting er sikkert:

Vi kommer tilbage.

… gerne uden storm næste gang 💛

PS. Kan du huske MOVEREN, der kom nyt batteri i fjernbetjeningen(igen), det var godt vi prøvede det, for nu virker den(måske Carsten havde fået rykket på en sikring der sad løs eller noget). Så hjemme kunne Carsten styre campingvognen ind på plads med moveren.
PPS. Velling Koller har huset noget der hedder eventyrhaven, måske du har været der?