Prøve i Hangar 17 – 12 Juli 2026

En lang dag – men en virkelig god dag!

Begge drenge var tilmeldt prøve i Hangaren – en prøve til fordel for det danske landshold. Det var dobbeltprøver med Lotte Hansen og Laila Hingelberg Sørensen som dommere, og de havde begge tegnet nogle virkelig fede baner.

Quark skulle på først. Han kigger altid meget, når vi kommer nye steder, så min største opgave var egentlig bare at holde fast i mine kriterier og stole på det, vi har trænet. Og det lykkedes. Vi fik vist rigtig mange flotte ting, selvom der selvfølgelig også er ting, vi skal hjem og træne videre på. Læs jeg skal gøre som jeg burde! Jeg var virkelig godt tilfreds med ham.

Herefter skulle Quark ind og gå for Laila, en virkelig fed bane, men med en del ting, som han evt kunne kigge på. Det gik over alt forventning. Med flotte 89 point da vi kom ud.

Glow tog det hele med ophøjet ro og hyggede i sit bur.

Så begyndte den lange ventetid…

Der var desværre nogle hunde, som var meget kede af at være i bur eller blive holdt og vente. Der blev pebet og vist tydeligt utryghed, og det påvirkede Glow rigtig meget.

Og det er jo også en del af træningen. At kunne være i verden, også når andre har det svært. Men hold nu op, hvor kan det være svært, når man står med en ung hund, som suger alt til sig.

Vi startede ved Lotte, og Glow havde det rigtig svært det meste af vejen rundt. Men lige inden målskiltet meldte han ind til mig.

Og her valgte jeg – til manges overraskelse – at trække legetøjet.

Det kostede os en KIP, men for mig var det langt vigtigere at forstærke ham præcis dér, hvor det havde været svært. Han meldte sig ind til mig, og jeg ville fortælle ham: YES! Det var lige præcis det, jeg gerne ville have fra dig.

Efter endnu mere ventetid havde Glow stadig svært ved at være i det. Men da jeg gik frem til start, meldte han klar. Og så havde vi faktisk en rigtig fin tur rundt.

Jeg valgte ikke at lave en øvelse om, og det kostede os 10 point. Men vi endte på 85 point – og dermed fik vi vores sidste pind til begynder sølv-titlen!

Og så modtog vi den fineste roset.

Det blev en lidt lang dag. Men hold nu op, hvor blev det også en mega fed dag.

For mig var det vigtigste faktisk ikke pointene eller resultaterne. Det var, at der var ro på. Tid til at være der for hundene. Tid til at se den enkelte hund og træffe de valg, der gav mening lige dér.

Når man går i flere klasser – i mit tilfælde begynder og senior – er det virkelig rart, at klasserne ikke ligger oveni hinanden, og at der er god tid til at forberede den enkelte hund.

Jeg ville ønske, at flere arrangører ville bruge den model, når der afholdes prøver, for det gør virkelig en forskel.

Hvis vi for eksempel kun har Glow med, og han skal gå først på dagen i den ene ring og sidst på dagen i den anden, kan der være rigtig meget unødig ventetid. Og for en ung hund som Glow kan det være en stor del af udfordringen.

Den her model fungerer bare så godt på så mange måder.

Så selvom dagen var lang, gik jeg hjem med en god følelse i maven.
Stolt af begge mine drenge – og især af de små øjeblikke, hvor de vælger mig, selv når verden omkring dem bliver lidt for meget.

Vores trofaste klippe, slangetæmmer og fantastiske støtte Carsten var selvfølig med hele dagen og sørgede også for at vi kom sikkert hjem igen.

Vi ses derude!