Prøveweekend 14.–15. juni i Rinsted– en weekend med vind i håret, varme på banen og hjerter i ro.

Fredag eftermiddag pakkede vi bilen og satte kursen mod Ringsted. Vi var de første på pladsen, og teltet blev sat op i stiv kuling – men med Carstens solide pløkning efter alle kunstens regler, stod det urokkeligt! Der er noget særligt ved at være de første. Roen. Forventningen. Og følelsen af at gøre sig klar med god tid.

Klar til weekenden.

Bagefter gik turen til farmor. Quark vidste præcis, hvor vi var på vej hen – han rejste sig i bilen, da vi nærmede os, som om han ville sige: “Så er vi her!” Selvom vi kommer alt for sjældent, er det tydeligt, at han aldrig glemmer. Vi er så heldige at kunne bo på værelse 1 i Hillerød, det er både hyggeligt og skønt at se familien.

Lørdag stormede det. Bogstaveligt talt. Vinden ruskede i teltet og i nerverne – men vi gik en stærk første prøve og landede på 95 point, en flot 2. sølvpind og en 3. plads! Jeg er virkelig stolt af den præstation i de vilkår. Prøve 2 blev sværere. Jeg besluttede jeg ikke ville lave om. Quark kunne slet ikke finde ro i stormen og de mange forstyrrelser – og vi måtte nøjes med 66 point og en 5. plads. Men vi holdt fast og kom igennem sammen.

Bane 1 ved Heike

Bane 2 ved Winnie

Om eftermiddagen tog vi i outlet, og begge drenge var med i butikkerne. De gik så pænt og roligt med rundt – det er små øjeblikke som dét, der viser, hvor langt vi er kommet. Vi fik købt nyt bestik og et par enkelte sko.

Lørdag aften var vi igen hos farmor, hvor Henrik( Carstens ælste lillebror) og Lene (svigerinde) kom forbi. Det blev en rigtig familielørdag med grin, hygge og afslapning – drengene nød det, og det gjorde vi også.

Søndag morgen startede tidligt, men med forkælelse: Bjarne( Carstens yngste lillebror) kom med frisk morgenbrød, og vi sad længe og hyggede, inden vi pakkede sammen og tog til endnu en prøvedag.

Varmen ramte os med 28 grader – det var tungt og hårdt, især for mig. Men trods varmen gik vi to rigtig fine baner med 90 og 93 point. Det kræver noget særligt at præstere i den slags vejr – og det gjorde vi!

Bane 1 ved Connie, en lidt finurlig bane, men den havde et fedt flow at gå.

Bane to ved Anette, mange fine ting.

En særlig oplevelse var, at Glows opdrætter var med til prøverne. Han blev så lykkelig over at se hende – og genkendte straks hans mor, som også deltog. “Er der mere babs?”
Sansa og Anette blev kredsmestre om lørdagen, stort tillykke med den nye titel.

Glow med hans opdrætter.

Glow og Sansa – hans mor.

Teltet blev pillet ned. Vi sagde farvel til pladsen, pakkede bilen og kørte hjem med hovederne højt og hjerterne fulde. En weekend med storm, sol og store følelser – og endnu en bekræftelse på, at vi hører til i denne verden.

På vej hjem faldt temperaturen fra 28 til 16 grader, det blev en lufte tur i regnvejr.

Vel hjemme efter en fantastisk weekend med både hundefamilie og menneske familie besøg.

Tak til dommerene for fede baner, tak til folkene bag prøverne.

Vi ses derude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *