I søndags, gik turen endnu engang, til Winnies Hundivers ved Egtved.
Vi kom afsted i utrolig god tid og ankom som de første til en hal der stod snurre lige, tæppe der var ny støvsuget og et bugnende præmiebord, fyldt med flotte sponsor præmier, samt de nye smukke rosetter prydet vægen.
Vi fik sat vores camp op, med bur og stole til os. Vi vidste på forhånd der ville være en del ventetid pga. de store klasser.
Quark skulle gå sin sidste begynder klasse, da jeg på forhånd havde besluttet at rykke ham til øvet klasse fra næste prøve.
Ernie er i øvet klasse.
Begge drenge var noget vågne, da vi hentede dem i bilen, specielt Quark, var helt oppe på dupperne og jeg nåede også at fortryde, at jeg har rykket ham, til øvet fra næste prøve.
Den helt store forskel, er at i øvet har man, ikke line på hunden. Nåååå ja også er sværhedsgraden en helt anden og der er kommet 30 skilte yderligere til.
Banegennemgang til begynder klassen var delt i to pga. vi var så mange deltagere. Banen var super fin, med et godt flow. Jeg glædet mig til at komme ind og gå banen.
Ernie er en garvet dreng og falder hurtigt til, men Quark blev ved at være urolig, pive og hans øjne kørte rundt, selv i opvarmningen inden vi skulle ind. Jeg tænkte, der her, det bliver vores værste bane ever.
Men! Fik så også tænkt. Stol på din træning Berit!
Jeg har det selv med at gear op og blive irriteret, men jeg bevarede roen og vi kom flot igennem banen, ved start skiltet, var det som om Quark sagde, det her mor, det kan jeg god li. Hvad skal vi?
Vi kom super fint igennem banen og endte uden en eneste fejl og gik derved vores første 100 point bane.
Det var en stor klasse med 24 begynder hunde, vi var to der havde gået til 100 point og her er det så at tiden bliver afgørende, Quark havde gået banen 8 sekunder hurtigere og endte dermed som vinder af den helt vildt flotte klasse.
Behøver jeg sige at vi er super stolte.
Så skulle vi vente, der var først frokostpause, herefter var der banegennemgang til øvet klasse som var delt i 2 hold, vi var nemlig, 25 hunde i Ernies klasse.
Dagen var kun for begynder og øvet klasse, hvilket gjorde det muligt at der var så mange deltagere i hver klasse.
Der var en øvelse som jeg godt vidste at Ernie og jeg måske ikke havde helt på plads, men målet var så at gå resten uden fejl, med ro ved hvert skilt, samt at Ernie skulle have en god tur.
Det må jeg sige vi fik. Kongen synes dog at det var meget længe han skulle vente.
Han gav alt hvad han kunne, men som forudset havde vi en øvelse der ikke var helt på plads, det endte derfor med -10 point i den, hvilket var helt ok.
Jeg gik så den forkerte vej rundt i en øvelse, da jeg havde så meget fokus på at hjælpe Ernie, det gav så også lige -10 point, tisse ærgerligt. Men ellers gik vi en super fin bane, Ernie elsker det bare. Vi endte på 80 point. Hvilket var langt fra en placering, der blev vist virkelig flot arbejde også i øvet klassen og de 10 øverst placeret havde 96 point og derover. Fedt at se så meget flot samarbejde hund og føre imellem.
Så skulle hele flyttelæsset pakkes sammen igen og pga. et noget ustadigt vejr i løbet af dagen, var det et eldorado af plører da vi skulle hjem, men de små korte ben klarede strabadserne gennem dagens sidste udfordring og kurve fra bilen har været en tur i vaskemaskinen.
Som jeg altid siger, det skal være lidt BS når vi er afsted 😊
Tak til holdet bag prøven. Samt tak til dommer Maiken Egekvist for nogle gode baner, med et super godt flow, samt god feedback til begge vores drenge.
Her er videoer af drengens baner.