To drenge, to rejser – og masser at være stolt af ❤️ Prøver i Birkende 5 & 6 september 2026 ❤️

Prøven startede dagen før, hvor Carsten fik givet teltet en ordentlig gang imprænering. Det viste sig at være super godt med det vejr vi fik i løbet af lørdagen.

Vi valgte at køre den lange vej frem og tilbage begge dage. Det er nu også noget helt særligt at kunne komme hjem og sove i sin egen seng efter en lang prøvedag… men det havde selvfølgelig sin pris. Vækkeuret ringede ekstra tidligt både lørdag og søndag. 😅

Lørdag var det Glow, der skulle på banen i begynderklassen.

Og hold nu op, hvor er det bare fedt at mærke, at vores miljøtræning begynder at rykke noget. Glow har rykket sig utrolig meget siden vores sidste prøve, og det er en udvikling, jeg bliver mere og mere glad for at se.

Han havde to gode ture.

Først hos Maiken, hvor vi gik til 92 point og fik vores 2. guldpind. ✨

Derefter skulle vi på banen hos Helle – og her åbnede himlen for alvor.

Vi havde en lille regn pause, hvor vi sad i teltet og ventede. Det var godt Carsten havde fået det impræneret.

Vi gik i silende regnvejr, men Glow holdt sammen på sig selv og på os. Han gik en fantastisk tur og endte på hele 99 point. Det gav os vores 3. guldpind, og oveni det vandt vi den store begynderklasse. 🏆❤️

Det er selvfølgelig dejligt med både guldpinde og en klassesejr, men det, der virkelig gør mig glad, er alt det, der ligger bag.

For nogle måneder siden havde jeg ikke nødvendigvis forventet, at Glow ville kunne gå ind i et miljø som dette og arbejde så fint. Derfor betyder det ekstra meget, når jeg mærker, at han begynder at finde roen, kigge på mig og vælge vores samarbejde til – også når omgivelserne larmer, og tingene omkring ham ikke er helt, som de plejer.

Og ja… prøven bar selvfølgelig præg af regnvejret. Det er altid lidt ærgerligt, når vejret kommer til at fylde så meget omkring en prøve.

Men midt i alt det våde var der også noget virkelig fint:

Jeg fik lov til at gå på banen med en Glow, der har rykket sig.
Og det er i virkeligheden den største sejr.

Søndag var det Quarks tur. ❤️

Vi startede hos Susann, som som altid havde tegnet en rigtig fed bane.

Quark var noget ukoncentreret, og jeg kunne mærke noget, jeg efterhånden kender rigtig godt: Jeg faldt tilbage i et gammelt mønster.

Jeg begyndte at servicere Quark lidt for meget og vente lidt for meget på ham.

Det er så nemt at gøre, når man gerne vil hjælpe sin hund. Men nogle gange hjælper man faktisk så meget, at man kommer til at stå i vejen for det samarbejde, man egentlig gerne vil have.

Vi kom igennem banen med 92 point.

92 point er i min verden en rigtig fin senior bane, men det var det egentlig mine egne observationer undervejs, jeg tog mest med mig hjem.

Bane nummer to skulle vi gå for Conni, som også havde lavet en rigtig fin bane.

Her blev Quark påvirket af de kegler, der blev brugt til at afgrænse banerne. Han var meget sikker på, at de selvfølgelig skulle bruges til nogle af øvelserne – for hvorfor skulle de ellers stå der? 😄

Vi måtte lave en enkelt øvelse om, men ellers havde vi en ganske fornuftig tur rundt på banen og kom i mål med 91 point.

Og så var der lige én ting på Connies bane, som satte nogle tanker i gang hos mig.

Vi skulle vise stå hele 14 gange – ikke 14 stå-øvelser, men stå 14 gange i alt.

Det fik mig til at stoppe op og kigge lidt nærmere på de signaler, jeg egentlig bruger til stå. For når noget bliver gentaget så mange gange på én bane, bliver det pludselig meget tydeligt, hvad man har lært hunden – og hvad man måske selv har gjort lidt for kompliceret.

Så endnu en lille brik til træningen er fundet.

Og det er faktisk noget af det, jeg elsker ved at gå til prøver.

For mig er en prøve en slags status. En måling på, hvor vi er lige nu i vores træning.

Nogle gange viser den, at noget virkelig begynder at sidde.

Andre gange viser den meget tydeligt, hvor vi skal kigge lidt nærmere.

Og indimellem får man ovenikøbet en lille kærlig reminder om, at det ikke kun er hunden, der skal trænes. 😉

Denne weekend gav os lidt af det hele.

Glow viste, hvor meget han har rykket sig.
Quark viste mig, hvor jeg stadig skal være skarpere.
Og begge drenge gav mig endnu mere lyst til at træne videre.

Så vi tager hjem fra Birkende med guldpinde, en klassesejr, point på resultatlisten – men først og fremmest med en masse erfaring og gode følelser i bagagen.

Nu træner vi videre.

Vi skal fortsat arbejde med det svære miljø sammen med Glow, og med Quark skal vi forfine vores samarbejde, mine signaler og min egen måde at være på sammen med ham.

For det er jo det, det hele handler om.

Ikke om at være perfekt hver gang.

Men om hele tiden at blive lidt bedre sammen. ❤️🐾

For hver prøve lærer vi lidt mere.
Og måske er det netop noget af det bedste ved at gå til prøver.