Her i huset synes vi godt nok det har været svært at få trænet i løbet af vinteren.
Vi har dog trænet lidt. Både rally og hunde fitness. Mennnn gejsten har ikke helt været der. Som det plejer.
Jeg døjer desværre med helbredet og det er helt sikkert også derfor at jeg ikke har det samme overskud som jeg plejer.
Vi har været på en masse fede ture ud i naturen og hygget os. Så det må siges at være gode minde i banken.
Dagen i dag startede med en skøn tur i skoven.
Ernie og Quark har forskellige ting de godt kunne blive bedre til, samtidig er der altid mulighed for at blive bedre som hundefører. Mere skarp i signalerne der gives til hunden, bedre til at forbered, bedre til at holde fokus.
Jeg bruger ofte video træning også når Carsten ikke har mulighed for at styre kameraet. Det sker ved jeg stiller min tlf. op af noget og trykker på optager. Derfor er det ikke så perfekt optaget, men perfekt nok, til jeg kan se hvad vi laver.
Så har jeg mulighed for at se mig selv bagefter, for TIT når drengene ikke gør hvad jeg beder dem om, så er det fordi jeg kan være mere tydelig, klar og grundig.
Her er dagens trænings opstilling. Quark har det særdeles svært med når der er mange forskellige ting, Ernie skal have skilte der ikke bruges, derfor ser det lidt kaos agtig ud.
Bolden er en de ikke bare har liggende, de har den i begrænset mængder, da de og specielt Quark kører op over den. Derfor var jeg noget spændt på hvordan det ville gå med den. I madskålen uden bold, var der lækre lakse godbidder.
En lille video af Træning med Ernie. Der er stadig meget der kan være bedre, men der er også meget der er rigtig godt.
Her kommer også en lille video med Quark, desværre løb min mobil tør for strøm, for han både løb flot i felt og meget andet godt. Det her er taget i starten, hvor det er max svært for ham med alle de ting.
Det vigtige når vi træner og gerne vil være bedre, er at vi hele tiden har fokus for alt det gode, fokus på hvordan vi kommer videre, med evt. udfordringer og ikke mindst fokus på hvordan vi selv kan blive en bedre hundefører og træner for vores hunde.
Håber du også får lavet noget sjovt med din hund.