I søndags var vi til prøve i Brørup. Det er ikke altid at alt går som vi håber og forventer. Mest af alt er jeg træt af min egen reaktion oven på Ernies prøve. Ernie var intet mindre end fantastisk! Det var Quark også 🙂
Her er hvordan vores dag forløb.
Alt går super fint, vi ankommer med flyttelæsset, jeg afleverer bøger, samt får banerne udleveret på papir, samtidig med jeg får luftet drengene, Carsten sætter telt op imens og installerer os.
Der er en del i begynder, alle går super flot og med højt niveau. Fedt at se.
Jeg er ved at teste lidt forskelligt af med Quark, hvor meget skal der til inden vi går på banen. For at han er tilpas i energi. Samt hvornår jeg skal tage linen af.
Alt spiller med Quark, han er hurtigt med mig, der plejer at gå en 4-8 skilte inden han er med mig. Vi laver første skilt om, men herefter er det godkendt, han går til 95 point. Jeg er super glad og lettet. Jeg ved aldrig helt hvad jeg får, med ham på banen.
Jeg har opdaget at når jeg går med Ernie, så giver jeg kommandoerne til øvelserne og forventer at han udfører dem. Med Quark har jeg givet kommando og håbet at han havde tid til at lave øvelsen. Det blev ændret og jer bad og forventet at han ville udfører.
Alt var godt han endte på en 3 plads i klassen.
Så er der frokost. Carsten henter pomfritter, da jeg har glemt gafler til vores mad. Ikke dårligt, når at spise 17 pomfritter. Så er der banegennemgang til ekspert.
Det er så her jeg begynder at miste overblikket, jeg skal gå som anden deltager, hvilket godt kan skubbe lidt til mig. Jeg får sendt Carsten over og tisse med Ernie. Mens jeg går banen.
Læs, hysterisk kvinde giver kommando til mand, der sidder og nyder pomfritter!
Det er en fin bane og der er ikke et eneste skilt hvor jeg tænker det går galt. Ernie er utrolig til at holde fokus og have en fest med mig på banen.
Det er skiftevis meget varmt og køligt, da jeg henter Ernie for at gøre klar til at gå på, er det blevet meget varmt, så han puster. Jeg sveder en del og er lidt presset af det. Overvejer at tage min trøje af. Men beslutter at jeg hurtigt er gennem banen og det går.
Brian som er dommer siger, du har 5 min endnu hvis du ønsker det, men jeg er klar når du er.
Jeg er helt i boblen med Ernie, tror jeg! Men groft sagt har jeg min hjerne svævende over boblen et sted.
Jeg giver tegn, fremad og det skal jeg love for vi kom, i et tempo der ville have gjort Kevin Magnusson misundelig tager vi de første skilte, Ernie tænker, fedt – fest!!!!! Fart og glæde. Han bliver hægtet lidt af, da jeg slet ikke har ro og får ham med.
Vi kommer til skiltet, stå hente bringe, første gang vi prøver den til en prøve. Her går flere ting galt. Ernie der ellers altid stå som naglet til jorden er jo nu i hyper drive, han stiller sig flot, jeg henter en spand, tøver, skal jeg gå foran eller bagved, jeg vælger at holde spanden godt ud fra kroppen, så Ernie rigtig kan se den sjove fisk der er nede i den. Bagom, Ernie rykker sig, jeg når at sige, den burde jeg lave om. Men kan ikke lige se mig ud af hvordan. Pis…… videre…. Stadig i super sonic gear. Dæk, jeg går lige over med spanden Ernie, Ernie bliver som sådanne liggende, men sætter sig op, lige da jeg skal til at gå.
Jeg tænker, shit, lort, pis….. tilsæt selv yderligere superlativer.
Vi zoomer videre Ernie klarer det i flot stil, vi kommer til snurre ind på højre side, mærkeligt nok kan han ikke hverken forstå mine noget hektiske flagrer med armene eller udfører opgaven, den tager vi lige om. Sikken en ommer, det kan ikke anbefales at kombinerer snurre ind på højre side og den champion øvelse hvor hunden skifter side mellem ben, ved et under, kommer vi ikke til skade, men udfører et springvand i super lyn tempo lige efter.
Dommer kommer over og forklarer mig sådanne og sådanne. Brian, er virkelig god, han roser os faktisk til skyerne, hvilket jeg jo godt hører, men på daværende tidspunkt er min, shit hvor er du dårlig hjerne slået til. Jeg er faktisk ikke helt fair, hverken overfor dommer, eller andre jeg møder på min vej.
En roser os til skyerne, er det ikke jer der går i den Sirius video, i er max dygtige, igen kommer der en gang bibbbbb om hvor træls jeg har været og gået på dagen. Roserne visner og jeg får det slet ikke ind.
Den er faktisk ret meget slået til resten af dagen.(jeg er stadig træt af mig selv). Stakkels Carsten prøver at bløde lidt op, hvad skete der, du gik jo som lynet. Jeg skummer videre, så han vælger sener at sige at han da gerne vil med ud og se os optræde næste gang. Manden er virkelig presset med en kone der er tisse sur.
Konklusion – undgå pomfritter lige inde prøve!!!!
Jeg ser videoen, sent om aftenen, det er tydeligt at jeg er i total over gear. Ernie har en fest, det er da det vigtigste.
Vi laver mange rigtig flotte ting og det er vildt fedt.
Tak til folkene bag prøven, samt sponsorer.
Tak til alle jer der gav os en rose med på vejen. Jeg undskylder min frustration og takker mange gange.
Vi ser frem til at gå prøve igen og hygge med jer alle.