Vi drog afsted fredag med campingvognen på slæb, afsted til vores debut ved DM i Rally.
Drengene var begge kvalificeret, Ernie i ekspert klassen med 199 point og Quark i øvet klassen med 197 point(der er en række prøver der er point givende og kvalificerende til DM, de to bedste resultater tæller, det skal være ved to forskellige dommere). For at komme med skal man helt op i toppen. Max point er 200.
Derfor er det i sig selv stort at blive udtaget til at komme med. Vi er super stolte af vores to drenge.
Jeg har flettet DM halsbånd til drengene, så de kunne være fine til lejligheden.
Der har op til været mange sommerfugle i maven over at skulle gå med de bedste af de bedste. Til DM. Men hey, drengene kan deres ting, så er det “bare” føren der skal holde arme og nerverne i ro.
Vi ankom i god tid, fik sat campingvognen op og videre ned og sætte vores udstillings telt op. Så vores base var klar til konkurencerne om lørdagen.
En lille video hvor vores telt er kommet op. Det var lækkert vejr fredag aften.
Natten til lørdag var der en del uro på camping området, med et højlydt skænderi og dertil smækken med dørene, samt hunde der står og gøer og hyler. Øv øv…
Lørdag morgen, lovede de dobbelt skybrud og masser af regn og jeg modtog mange beskeder på messenger ang. vejret, pludselig flyttede fokus sig fra, shit det er sikkert møg svære baner, kan vi mon det. Til. Shit, vi håber det holder tørt.
Velkomst i øsende regnvejr.
Det gjorde det IKKE!!!!!!
På vej på banen.
Ernie og jeg havde desværre ikke mulighed for at gå med en paraply, men det var godt at tilskuerne havde mulighed for det.
Ernie og jeg gik den indledende bane i øs silende regn, det føltes som dobbelt skybrud, men det vides ikke med bestemthed om det var det.
Ernie gav det alt han havde og strålede som den lille sol han er, KONGEN leverer en god tur, HVER GANG. Åbenbart også i skybrud.
Vi gik til 95 point. Vi endte som nr. 12 i klassen, a point med nr. 11 og et enkelt point fra at gå videre til finalen.
Du kan se Ernies bane her.
Ernie og jeg blev dømt af dommer Paul Lysholdt, som havde tegnet en fed bane!!! Tak for den.
Efter Ernies bane, var der tid til hygge i teltet, hurra for vi havde det med, som en tør base.
Ernie og jeg var begge blevet driv våde på den tid vi havde gået bane, Ernie har en meget tæt pels og kom også til at fryse, Birgitte ( drengenes opdrætter) fik tørret Erniemanden og fik givet et dækken på. Tak for hjælpen, Ernie har ikke glemt hvor han kommer fra <3
Snart var det Quarks tur, jeg kunne nå at få nerverne i ro, inden banegennemgang i øvet klasse. Quark og jeg skulle gå for en for os ny dommer. Annette Bonderup Olesen havde tegnet en super fin bane. Tusind tak for den.
Quark var påvirket af underlaget, men blev ved mig og gik en super fin bane.
Tak for foto Helle Happy Dalsgaard. En glad Quark, med fokus på mor.
Du kan se Quarks bane her.
Så kom der ventetid, da jeg ikke havde fået drengenes point at vide efter vi havde gået banerne, så havde jeg ingen ide om hvordan vi lå til finalen.
Når dommeren kommer med tilbagemelding, får man kun at vide hvis der er nogle 10’erer. Hvilket vi ikke havde fået.
Det viste sig at Quark gik videre, men Ernie ikke gjorde.
I finalen havde vi Conni Hansen til dommer, hun havde tegnet en rigtig fin bane. Tak for den.
Vi måtte lave en enkelt om. Igen fik vi ikke nogen point at vide, men vi fik en rigtig flot tilbagemelding fra Connie om vores samarbejde.
Du kan se Quarks finale bane her
Quark endte som en samlet nr. 6 i øvet klassen.
Ernie er proff til at vente.
Både i stand, billede af Helle Happy Dalsgaard.
Og siddende
Ernie endte som nr. 12 i ekspert, tak for billedet Michelle Pedersen.
Drengene med deres præmier.
Når man er 9,5 år er det STORT at være med til DM også lige gå til 95 point i Ekspertklassen i skybrud. Tak for den flotte roset til Ernie.
Super Quarks, gik til 97 point i indledende klasse og til 96 point i finalen. Samlet 193 point og en 6 plads. Tak for den flotte roset som et dejligt minde om dagen.
Så skulle vi(det betyder Carsten) flytte lejer til den anden ende af Vilhelmsborg og Hund i Fokus området. Hvor prøverne skulle løbe af staben søndag.
Vi havde besluttet at Quark var klar til Ekspert klassen efter DM, derfor gik han for første gang i ekspert allerede dagen efter DM.
Vi fik sovet lidt mere roligt natten til søndag og Quark var igen tilbage i vanlig stil, med hop og glæde.
I og med Quark var flyttet til Ekspert klassen, havde jeg nu begge i samme klasse, dvs. jeg kun skulle huske EN bane. Det var til gengæld en rigtig “vild” en af slagsen Maiken havde tegnet til os. Jeg synes det så svært ud, med felt og to spring, jeg nåede også lige at fortryde at jeg havde været så kæk at flytte Quark.
Klar til at gå på banen. Quark gav den i vanlig stil, med glæde og gejst. Han dansede sig igennem til 96 point og dermed også sit første cert. Vi fik fratræk for forsinket reaktion ved feltet, skæv position ved første spring, snus ved 2 spring, let berøring af 2 spring. det var alle 1 point i fratræk og vi kan vist rolig sige at hans debut i ekspert er mere end godkendt.
Se Quarks bane her.
Det rakte til en 7 plads, et smukt certifikat med en personlig hilsen fra dommeren bagpå. Tak for det. Quark er nu på vej til at blive dansk rally champion, med det første cert i hus.
Ernie gik også en rigtig fin bane, vi lavede en om, samt mistede 10 point på at Ernie rejste sig for tidligt i feltet. Vi endte på 86 point.
Se Ernies bane her
Vi fik pakket sammen i tørvejr, mens vi ventede på at der skulle være præmie overrækkelse for alle klasser.
Carsten gik sammen med Ernie op og spændte campingvognen på bilen, så der var klar til afgang.
Quark og jeg ventede, sammen med Birgitte og Yaki. De to drenge fandt hurtigt sammen og Yaki er simpelhent den mest cool hund. Yaki har lagt sig i græsset, da det tog for lang tid, Quarks, sidder ved mor og sammen med Yaki, Quark synes Yakies hale var vildt spændende, man kan da sidde med den. Begge billeder er taget af Birgitte.
Første cert i hus. Wooooowwwww vilde Quarks.
Hjemme og nye mål og planer er på vej.