Sådanne startede det hele:

Vi har i mange år haft hest af racen Quarterhorse, som vi har trænet og deltaget i western shows med. Dette med stor succes. Mange medaljer og kvalificeringer til verdensmesterskaberne i forskellige discipliner. Dog har helbredet gjort at det ikke længere er muligt at holde hest på samme niveau som tideliger.

Efter et par år uden hest begyndte en gammel drøm at spirer, drømmen om en fransk bulldog. Når nu vi alligevel skulle have hund kunne det jo lige så godt være en vi kunne komme på udstilling med. Vi savnede træning og samværet.

Der var bare en enkelt lille udfordring. Carsten var på ingen måde enig i at en fransk bulldog var noget vi skulle have inde for dørene. Han var slet ikke med på ideen om at vi skulle have nogen hund overhovedet.

Efter mange år i heste verdenen, var vi godt klar over at finde et sted at købe hvalp ikke ville blive lige til. Derfor gik Berit i gang med at søge efter egnet steder og vi tog ud og så på udstillinger, så vi var helt sikre inden vi låste os fast på racen. 

Vi var med på 4 udstillinger inden vi besluttet os. Vi ville gerne have hund. Vi snakkede med mange søde mennesker ved disse udstillinger, der gladelig delte ud af viden og svarede på vores mange spørgsmål. Vi forelskede os i en han, men der var ingen hvalpe i vente efter ham.

Da vi ikke laver hovsa beslutninger og pludselig køber det første og det bedste/ værste vi ser. Begyndte søgen efter netop den hvalp der skulle blive vores. Vi var også bevidst om at en kvalitets hvalp ville koste og der kunne være vente tid. Efter at have sendt en meget lang mail til Birgitte fra PPC Bulldogs, blev vi ringet op. Hun skulle parer to tæver når de kom i løbetid næste gang. Vi aftalte en dag hvor vi skulle komme op og se hundene og møde Birgitte og Peter.

Dagen oprandt og vi kørte til Odder, udvinde om at dette ville komme til at ændre vores liv. Vi blev lukket på marken sammen med en hel flok hunde, dem der har haft muligheden for at komme på marken sammen med Birgitte og hendes hunde, ved hvilke en special følelse det giver. Vi snakket opdræt og valg af hunde, sundhed og bevæggrunde for at parre to individer. Vi kørte derfra med to ting afklaret, det var her vi ville købe hvalp og hvalpen skulle være en han efter Rulle.

Valget faldt på Rulle, da hun er en meget klog tæve, der på vores ene besøg viste sit overskud i flokken.

Så fulgte en tid med spænding, ville Rulle blive drægtig? Ville der være en hvalp til os? Birgitte havde en del skrevet op til hvalpe efter de to tæver hun havde planer om at parre.

Både Rulle og Delle blev drægtige, der kom to fine kuld med i alt 10 hvalpe. Men igen skulle vi leve i spænding lidt i nu. Om der var en hvalp til os afhang af nogle andre hvalpekøbere og om deres hanhund ville en hvalp. Det ville den ikke. Nu var der så netop en han hvalp efter Rulle ledig.

Vi kørte endnu engang til Odder og kiggede, denne gang små skønne hvalpe der susede rundt. Der var to hvalpe der kunne passe til os. Birgitte sagde at hvis vi blev enig kunne vi selv vælge hvilken af de to vi helst ville have. Vi snakkede meget frem og tilbage. Vi tog på endnu et hvalpebesøg, da vi kørte fra Birgitte og Peter den dag. Var det med beskeden om at vi gerne måtte købe hvalp ved dem. De gør meget ud af at vælge deres købere ud.

Det var bare en skøn dag. På vejen hjem sagde Carsten, hvis vi skal have hvalp. Så skal det være den mørke. Det var bare lykken. Jeg ringe til Birgitte med det samme og sagde Carsten har valgt at vi skal have Ernie og sådanne gik det til at rynkekongen flyttede til Billund.

Hvorfor Ernie? Carsten havde ved vores besøg observeret hvalpene, da hvalpen ville blive ene hund, var det vigtigt at hvalpen var stærk og ikke bange for verden. Da Birgitte lukkede alle 10 hvalpe deres mødre og et par andre hunde ud. Havde alle hvalpe travlt med at die, på nær Ernie, han havde travlt med at udforske, lege med en bold og ellers hygge sig. Han ventede til de andre var færdige med at puffe og mase ved mælkebaren før han gik hen og så ellers havde god tid, han var den største af alle hvalpe og udviste allerede der et stort mod.

Nu fulgte så endnu en vente periode, den sværeste af alle. Vi forberedte os, byggede rede til den lille hvalp. Tog ferie så det passede med vi havde 5 uger til at få Ernie kørt ind i vores familie.

Vi var på flere besøg ved Birgitte og Peter. Hvor vi fulgte med i hvalpenes udvikling, ved hvert besøg blev vi bekræftet i at det var fantastisk at det var netop Ernie som Carsten havde valgt. Dog var der lidt bekymring vedr. hans kæmpe store øre. De lå stadig ned, hvor de andre hvalpe havde fået deres øre op.

Vi snakkede om mange forskellige navne, men da hvalpene var ca. 5 uger og vi var på besøg ved dem. Kaldte Birgitte kom kom kom kom Ernieeee og den lille rynkede klump lykke kom susende. Jamen hvordan kunne han hedde andet end Ernie?

Ud over at få købt div. Ting til Ernie skulle komme hjem (man må ikke gå ned på udstyr) havde vi mange samtaler om hvilke regler og retningslinjer vi ville have i vores hjem. Der blev lagt bidelegetøj klar rundt i alle rum, vi snakkede planer for alene hjemme træning, kørsel i bil, madtider, sove rutiner osv.