Efter en dejlig lang ferie var vi afsted til prøve i går. Det var en hyggelig aften prøve. Så vi kørte hjemmefra 13,30. Vel ankommet, fandt vi en bænk med lidt læ, hvilket var godt, da der kom et par byger. Det var heldigvis overstået da Quark skulle på banen.
Vi havde Annette Bonderup Olesen til dommer og hun havde tegnet en bane der passede rigtig god til os, med masser af flow.
Quark var med mig og vi havde en rigtig god tur rundt, vi fik fratræk for en mindre førerfejl, så vi endte på 97 point, hvilket var 5 gang han gik over 95 point efter han er blevet Champion. Han har derfor opnået titlen. RLE-B Rally Ekspert Bronze. Han vandt også ekspert klassen.
Tak til hele holdet bag prøven, vi glæder os til at komme tilbage til Birkende og deltage i flere prøver.
Tak til jer alle for hygge omkring banen, stort tillykke med jeres flotte resultater.